DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Hjælp Cykelsporten

Trafikofficials er blandt de vigtigste personer i dansk cykelsport – og nu kan du blive en del af den store trafikofficial-familie, der året rundt sørger for, at ryttere i alle aldre kan dyrke cykellidenskaben på sikre veje.   

En trafikofficial er uddannet til at regulere trafikken i forbindelse med afholdelse af f.eks. cykelløb, og derfor er trafikofficials i meget høj kurs hos klubber, ryttere og løbsarrangører over hele landet.

Vi har brug for dig, og du modtager naturligvis et honorar, når du er ude som officiel trafikofficial!

Trafikofficial-kurset forløber over en hel dag eller to halve dage f.eks fredag aften og lørdag eftermiddag – så du kan altså blive en uvurderlig del af sporten på mindre end 24 timer (de tilmeldte kan være med til at påvirke tid og sted).

De eneste krav til uddannelsen er, at du skal være medlem af en klub eller forbund under DIF (altså en DCU-klub), være fyldt 21 år, have kørekort og have et gyldigt førstehjælpskursus (max. tre år gammel, ellers sørger vi for dette).

Meld hurtigt tilbage til formanden om du er interesseret.

  • Du får honorar for at hjælpe
  • Du får betalt dit TO kursus
  • Du får gratis et førstehjælpskursus
  • Du hjælper selvfølgelig ved klubbens åbne løb; men ellers bestemmer du selv hvor tit du vil ud.
  • Du hjælper med sikkerheden og at undgår ulykker

Formand: Per Thue Hansen – mobil: 91 56 86 20 –  e-mail: perthuehansen(snabela)gmail.com

Leave a Reply