DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Motion > Amager Cykle Ring Motion – Introduktionsmøde for nye ryttere 10. april 2019 kl. 19 – Åbent hus for alle interesserede

Amager Cykle Ring Motion – Introduktionsmøde for nye ryttere 10. april 2019 kl. 19 – Åbent hus for alle interesserede

Onsdag den 10. april kl. 19-21:30 afholder vi introduktion for alle der har lyst til at høre om cykeltræning med Amager Cykle Ring motion. Måske har du bestemt dig for at starte her i foråret, eller måske overvejer du om cykeltræning/løb er noget for dig. Mødet er også for dem der er startet i Amager Cykle Ring Motion indenfor de sidste 6 måneder.

Kan du ikke lige nå det til kl 19 eller skal du gå før kl 21:30, så kom aligevel.

Alle er velkommen til at deltage i vores introduktionsmøde for nye ryttere – både dem der er startet og dem der overvejer.

Vi er mere end 200 motionsryttere i Amager Cykle Ring og er nok en af de største motionsafdelinger i Danmark. Vi har ryttere i alle aldre og en pæn stor kvindeafdeling på mere end 40 ryttere.

Vi har typisk ca 20 deltagere til disse møder.

Dagsorden – Intro

  • Introduktion til Amager Cykle Ring
  • Træningstider og holdinddeling
  • ACR – den gode rytter
  • Masser af billeder og information om klubben
  • Klubtøj, lånecykler til kvinder, indmeldelse m.v.
  • Krav til dig og din cykel før du starter

Dagsorden – Sikkerhed

  • Information om sikkerhed når vi træner og når vi kører cykelløb
  • Kaptajnens opgaver når vi træner
  • Regler om tegngivning og kommunikation
  • Gennemgang af køreformer
  • Træning i klublokalet i paradekørsel

På mødet vil der være flere trænere/kaptajner til stede for både herrer og piger/damer.

Kom og vær med, man bliver glad i låget af at cykle. Det gælder uanset om du bare vil træne for at holde dig i form eller om du vil træne til motionsløb/cykelløb.

Du tilmelder dig til mødet ved at sende en e-mail til: georg.morsing(snabela)sas.com (telefon 27 21 28 87). Hvis du gerne vil deltage, men ikke kan denne dag, så hører vi meget gerne fra dig. Send en e-mail til Georg.

Mødet foregår i klubbens lokaler på Saltværksvej 56, Kastrup.

Motionsudvalget

Leave a Reply